Opinion: Stop! Din news feed er ikke virkeligheden.

Debattører og journalister pisker, alt for ofte, en ilter stemning i en stræben efter hits og likes. Men ro på. I den virkelige verden har vi sjældent haft det bedre.

 


Hvis jeg skulle tro min news feed, avler Danmark en voldtægtskultur, hvide mænd støtter lokal kvindehandel, vi bliver invaderet af en hær af Sharia-liderlige mænd og tildækkede kvinder, mænd er sexistiske svin som snyder kvinder for bestyrelsesposter, kvinder er undertrykte og blødsødne, transpersoner ser kønsopdelte toiletter som diskrimination og ligheden har ikke set værre kår. Der er, med andre ord, indledning til selve ragnarok, når man scroller ned i sin news feed: debattører og meningsdannere, venner og bekendte er i reaktionær panic mode og deler skrivelser lige fra ”neger” til indvandrere i offervenlige roller. Og så er der den evindelige new feminism debat, som tegner Danmark som det rene Indien, når det kommer til voldtægt og gramsning af fremmede kvinder. Skyldnerne her er lige fra landets samtlige medier (læs: Information), de reaktionære og korstogs-idealisme-liderlige meningsdannere til bloggere med tusindvis af følgere klar til at dele deres idols næste smiley-fyldte mening.

Siden de sociale mediers raison d’etre er lænket til vores forfængelighed, er oplysningen blevet erstattet med selv-iscenesættelsen…

Hvis vi skulle tro vores news feed – og det gør vi – lider Danmark under et værdimæssigt kollaps, hvor spekulanter, sexister og soft-core terrorister plyndrer landet for kollektivistisk værdi og vil erstatte det med en bananrepublik. Bevares, vi har problemer i landet, men så længe vi kan spise fransk koncept-mad og spille petanque lige efter vi overfladisk har vendt ISIS eller hvid og/eller brun sexisme, så står landet ikke i flammer. Vi lever, trods alt, en priviligeret tilværelse. Nogle af os knokler, nogle af os har det lettere, nogle af os må prøve hårdere. Det er livets tørn, tilværelsens konstante betingelse. Men efter smartphonens udbredelse og dennes hav af ”sociale” tjenester, har vi efter bedste selfie-overbevisning forelsket os i idealernes prisme: det ideelle menneske, det ideelle samfund samt den utopi som hedder sig ”lighed”. Dette candy-flossede verdensbillede trives på din news feed, og det der også trives, er fjenden af dette verdensbillede. De ”fjender”, som jeg nævnte i starten af skrivelse, tjener deres berettigelse, da vi givetvis skaber vores egen virkelighed i de sociale medier.

Hvordan er det nået så vidt? I 00’erne hyldede man internettets udbredelse som en udvidelse af oplysningstiden. Nu, i 2016, har afstanden blandt folkeslag aldrig været kortere. Den er nærmest blevet øjeblikkelig. Vi kan finde alt og læse alt. Vi kan lære at spille et instrument, skrive et manuskript eller tage et gratis online-kursus hos et universitet. Hvor der i tidernes morgen skulle en myndighed til at blåstemple din mening eller dit produkt, kan du nu komme til orde, starte en blog eller – hurtigt – samle underskrifter til en sag online. Men siden de sociale mediers raison d’etre er lænket til vores forfængelighed, blev oplysningen erstattet med selv-iscenesættelsen. Facebook er nu en menings-bazar, hvor disciplinen er: hvem kan råbe højest i en valuta af likes. Aviserne er i knæ, siden vi vil have alting gratis og vil dele meninger vi er enige med eller kraftedme forargede over!

Mediernes overlevelse afhænger nu af meningsdannerne og det gør os, desværre, dummere.

I så henseende, ser vi nu denne inflation af meningsdannere hos aviserne og andre populærmedier. Meningsdannerne er en konsekvens af ekspert-samfundet, da de kommer med en forventet kapital af likes og hits. De kombinerer en pseudo-akademisk viden med deres mening, hvilket falder i perfekt tråd med de sociale mediers ”scroll-og-klik” tempo. Mediernes overlevelse afhænger nu af meningsdannerne og det gør os, desværre, dummere. For de færreste meningsdannere vil skifte mening eller verdenssyn. At skifte mening, erkende man har taget fejl eller at være nysgerrig på modpartens synspunkt er hele anken i visdom. Sokrates proklamerede jo efter sigende: ”Jeg ved en ting: at jeg intet ved.” Meningsdannerens løn og karriere afhænger af dennes mening. Derfor, med mediernes publikum til rådighed, polariserer de debatten og avler et dystopisk verdensbillede. Et ord som er nævnt i en tweet, spreder sig online, og henleder os til at tro, at: nej, neger er ikke er det samme som nigger, sexisme er alle vegne og hvide mænd er aktive købere af sex.

Næste gang du scroller i din news feed, og ser at verden står i flammer, skal du blot kigge op. Du vil opleve at din by, din arbejdsplads og din gade ligner sig selv. Du kan nu ånde lettet op. Verden går ikke under – endnu.