Har kvinderne så lidt magt, som de moderne feminister påstår? Læs indlægget som var for kontroversielt til damebladene.
Hvem husker finanskrisen? Ikke dig. Du har solgt dit holding-selskab, du har overført penge til Panama, du har holdt din del af post-finanskrise-foredrag hos de pastel-blå købmandsskoler om økonomisk mådeholdenhed og dine udlejede indre-by-herskabslejligheder sikrede dig en jævn strøm af sorte penge. Nu er der grønne tal og jakkesæt som venter i Savile Row. Du skal fejre at dine anklager om skattesvindel eller konkurrenceforvridning er blevet droppet. Du er sulten og din terapeut er bange for dig. Men gudskelov for patientfortrolighed.
Er mænd så simple, som flere kvindelige debattører har henledt deres følgere til at tro?
Open letter concerning the atrocious acts in Orlando, Florida:
Debattører og journalister pisker, alt for ofte, en ilter stemning i en stræben efter hits og likes. Men ro på. I den virkelige verden har vi sjældent haft det bedre.
I stuen åbnede min mor en skuffe fyldt til bristepunktet med fotoalbums. Fra dengang billedet var på film og Danmark var ny. Det var en interessant form for ransagelse at gense sig selv som barn efter et årti. Der var jeg, i mine fars arme, i Damaskus i 1982. Der var jeg i tweed i 1985 i et pasfoto fra Damaskus. Fra dengang verden var ung. Siderne passerede. Straks var vi i 1987. I en ny verden. I Danmark. Hvert billede sprang måneder eller år frem. Og den unge, fremmede dreng på billedet — den dreng jeg engang var — blev ældre og mere introvert. Verden lå ikke udenfor men på et stykke papir for enden af en kuglepen.
Læs hyldesten til den yngre kvinde, som var for kontroversiel til damebladene.