Nekrolog: Mastodonten der var klar til at dø.

Døden venter ikke for nogen – men det virker som, den ventede til, at Cohen satte sit sidste punktum med ”You Want It Darker”.


Cohen brød ud i en kulmination mellem den gamle og nye verdensorden. Måske var det derfor, sætningen ”you’ve changed your name,” optrådte hyppigt i hans tidligere værker. Dengang var folk pop, og kollektivets ånd var en nødvendig røst imod etablissementet. Det samme etablissement der ivrigt sender unge i krig; det samme etablissement der rækker pistoler ud til hænderne på børn. Måske er det derfor, 60’ernes børn husker denne tid med vemod. For man kæmpede den gode sag med medvind på fanerne. Cohen sang og skrev om krige og forfald: en pen der tegnede profetier af vores nye verdensorden, en røst der ramte hjertet af vores længsler.

”Consummatum est” (Det er fuldbyrdet), var Jesus’ sidste ord. I Hallelujah, Cohens mest hyldede værk, sang han, ”It’s a cold and it’s a broken Hallelujah”. For ham var intet fuldendt, og, stadig, besad hans sange profetiske proportioner.

Cohens værker kredsede om en længsel, en længsel i mørk dialog med elskoven og døden. Hans ord var ikke religiøse, men hans musik var som at træde i et kapel, hvor døden stikker til livet, hvor kærligheden stikker til længslen, hvor længslen er til et hjem, man kender, men aldrig har besøgt. Cohen var den ensommes røst. Med den fandt man en sjældent selskab, en forståelse stærkere end den din elskede kan give dig. Ord er grundstene til heling, musik er grundsten til at kroppen føles levende. Det er så paradoksalt at en kunstner, hvis varemærke er melankoli på dødens tinde, kan gøre dig så levende.

Hans senere album blev modtaget som var de hans sidste. Som en mand der kigger på himlen og tæller de tilbageværende dage. ”Old Ideas” var det mørke evangelie, en mand der har accepteret sin skæbne, men som venter på den sidste berøring. Døden ventede stadig. ”Popular Problems” var det optimistiske evangelie, spørgsmål til verden i uro, og med roen og kærligheden og tilgivelsen som de naive svar. Døden ventede men stod nu i skyggen. Så kom ”You Want It Darker” som er et menneskes modige konfrontation med hans uundgåelige skæbne. Hans gentagne omkvæd, ”Hineni, hineni, I’m ready, my lord” runger som et hidkald til at kisten gerne må åbnes.

Romantikerne foragter forandringer, og undertegnede er bestemt ingen undtagelse. Men Cohens seks årtier af kunst, der berigede og forstærkede frekvenserne, hans poesi og kunst bar vidne om en mastodont, der var klar til at dø. I al sin ydmyghed. Og for os dødelige, som vil åbne for gårsdagens verden og al dens varme farver, er det blot at åbne hjertet og lytte til sjælen, der nu er i det hinsides.

Cohens formelle arv efterlader et katalog af 14 studioalbums fra 1956-2016. Han blev 82 år.

 


Vil du holde os fri fra sponsorerede indlæg?

Denne blog er frugten af hårdt, ulønnet arbejde. Hvis De nyder læsningen, håber jeg De vil yde en donation. De vil støtte den frie stemme i Danmark.

Donér nemt og hurtigt via
MobilePay – 91557509
eller PayPal