Det er på tide at tale om mor…

Fra mor-og-datter efterkrigsdramaet ”La Ciociara” (Two Women), 1960. Sophia Loren var den første kvinde til at vinde en Oscar for hendes optræden. Den første givet til en kvinde for en udenlandsk film.

Hvis I tror, at I kun er to om forholdet – så tro om igen…


Det er svært at være en datter i et moderne liv. Og det kan i samme åndedrag påstås, at det er svært at være en mor i et moderne liv. For jo nemmere det er at holde sig ajour med hinandens små—og ret så ofte trivielle—milepæle i dag, på de nye medier, har den enorme information en bagside. For den information har ikke en menneskelig skikkelse, der er ikke en stemme og der er ikke en berøring eller kropssprog, der følger med som forståelsens nødvendige passager. Det medie som skulle binde os sammen, har i flere tilfælde skabt en kløft, som vi først nu er ved at forstå at tackle.

Og den type moderne kvinde, som er datter af en moderne mor, er hende, du er ude med. Det er hende, du taler med og det er hende du, forhåbentlig, forsøger at forstå. Og selvom det tænder gnister, at hun opdager spor af hendes far i dig, er det afgørende (skæbnesvangert, ligefrem!) at du forstår hendes forhold til sin egen mor. Den forståelse er ikke vigtig på en date eller under en kortvarig flirt, men den er afgørende i et forhold.

Det er ofte under mødet med forældrene, at du så småt opdager, hvad du er oppe imod. Se på det på denne måde: dates er et pokerspil: en øvelse i at bluffe så man kan score point. Under de få første dates er bluff tilgiveligt. Det er en nødvendig del af et spil, og præmien er hende: om det er for en belejlig nat eller flere. Men så opstår der noget ganske uventet og du kender alt for godt til det. Benægtelsen opstår: ”Hun er ikke vigtig.” ”Mit liv er fint, som det er.” Bullshit! Når benægtelsen opstår, er det for sent. Du er allerede faldet for hende, og der er ingen vej tilbage. Du kan rive plasteret af, før det er for sent eller du kan vente og se, om såret vil hele sammen med hende; vente og se om den vej I vælger for at finde jeres solopgang, virkelig kommer til at være det hele værd.

Hvordan I tackler hændelserne på den snørklede vej til jeres solopgang, er betinget af, at I forstår, hvem der er jeres hemmelige passagerer. Og den vigtigste er, ofte, ”mor”.

Hvad fatter gør, er det rigtige. Selvom det fatter så ofte gør, kan være impulsivt og ligefrem idiotisk.

Alle kvinder og piger har en rolle som datter. Det er ikke en tanke, man skal vægte synderligt ej heller bringe frem, da det kan dræbe humøret i boudoiret. Da jeg har skrevet endeløst om dette, vil jeg opsummere det kort: en kvindes skabelon af en mand, kender hun fra sin far. Det er den ældste, og vigtigste, skabelon, hun vil bære med sig. Den er blevet formet af svigt og forsømmelse og en svingende faderlig kærlighed og tilbedelse og forsømmelse. Den skabelon er sidenhen blevet udfordret af de mange strange bedfellows, hun har haft gennem sin ungdom og (hvis du har en anden aldersmæssig præference end undertegnede) voksenliv. Hvad fatter gør, er det rigtige. Selvom det fatter så ofte gør, kan være impulsivt og ligefrem idiotisk.

Og så er der mor. Og mor har jo en vigtig plads i vores alle sammens liv. Du vil ikke forstå hendes mor ved det første eller andet eller tredje møde eller get-together. 

Her er nogle erfaringer, som har hjulpet mig:

Lyt og observér hvordan din kæreste og sin mor taler sammen. Hvordan er deres kemi? Lyt til hvordan din kæreste taler om sine frustrationer overfor sin mor (snup en drink hvis du ved, monologen bliver tidskrævende eller suppler med en tiltrængt rygepause). Hvordan er dynamikken? Er der meget, som forbliver usagt? Er de ligefremme med hinanden? Du vil forstå din elskede langt bedre, når du kan læse mellem linierne. Både i henhold til hendes mor, men også i henhold til jer…

Hvad laver hendes mor? Har hun en rolle din kæreste tilbeder? Husk, der er forskel på beundring og tilbedelse. Hvis det er en beundring, er den ærværdig. Hvis det er en tilbedelse, har hun som mål – måske uden hun selv ved det – at følge sin mors fodspor. En kvinde der tilbeder sin mor, er et krævende, krævende forhold at være en del af. Hun er mere end villig til at opnå et ideal med næb og kløer, og din rolle vil være, primært, at agere terapeut/ven når hun fejler på sin vej. Ingen kan opnå et ideal. Og det er en knusende oplevelse at være en del af.

Det er en udfordring at udvide forelskelsen til omsorg.

Er hendes mor en, du vil tilbringe tid med? Hvis svaret er ja, bliver rejsen så meget nemmere. Hvis moren er en, du kan beundre – og det er en vigtig dimension i et forhold – kan du snildt leve med, at hun vil udfordre dig i den hellige færd, som er at beskytte sin datter.

Og, og, og: er moderen dén type mor, som vil tale med sin datter med så få fordomme men med en oprigtig nysgerrighed? For så er du i forhold med en kvinde, der er vokset op med en forstående moderskikkelse.

Det er en udfordring at udvide forelskelsen til omsorg. Det er en udfordring at dele en tilværelse sammen med et andet menneske. Du er sikkert en mundfuld selv. En vigtig del af rejsen er, selvsagt, at du kender til dine egne blinde passagerer. At du kender til vægten af din egen far og mors betydning hos din personlige dannelse. Det nemmeste i verden er at pege fingre af hende eller hendes mor. Moderskab er et utaknemmeligt hverv… men det vigtigste hverv af dem alle.