Efter 8 år i denne omskiftelige branche, kan jeg konstatere én ting: vi er blevet utålmodige. Ovenstående video varede 55 sek. men jeg kan med sikkerhed antage, at den sikkert føltes længere.
Tid, navnlig i en digital alder, er ikke hvad den har været. Heller ikke tal – vi skal vise solide tal til kunder med det evige løfte om, at vi har nået de nøgletal, vi lovede ved kampagnens start. Og mange kampagner – i digitalt regi – bliver skabt udfra tal, analyser, KPI forventninger, mm. Men husker forbrugeren, navnlig den yngre, online-kampagnerne? Næppe …
Den gode idé – navnlig den gode fortælling – har svære kår i en branche hvor flere og flere digitale og mediebureauer træder til.
Jeg er blevet oplært i klassisk reklame, men er digital “native.” Har fungeret som Art Director på flere digitale reklamer, bl.a. for Anthon Berg, TOMS og Den Gamle Fabrik (seneste vandt DIA prisen i “Consumer Goods”).
Jeg har fulgt den digitale udvikling længe: jeg oprettede mit første website i 2003, min første blog i 2004 og har sidenhen været fascineret af, hvordan vi formidler, deler og ikke mindst markedsfører historier online.
Jeg har en indædt overbevisning, at jeg kan bidrage med kompetencer, I vil kunne drage nytte af.
Hvis en kop kaffe lyder fristende, er jeg lige i nærheden …
Venligst,
Sam