Det hun ved, som du ikke ved.

”Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved”—Sokrates


Kvinder kan, nemt som ingenting, kaste et blik på dig der siger: ”Jeg ved noget, du ikke ved.” Selv om din forstand fortæller dig i tvivlens time, at det kan umuligt passe, kigger de på dig igen. Og som en knytnæve der rammer hagen af dit selvværd, runger blikket igen: ”Jeg ved noget, du ikke ved.”
Jeg formoder, det er derfor, mænd – moderne mænd – læser op på sexologers Jeg-kan-noget-du-ikke-kan-bøger. Hvorfor de flokkes til seminarer om ”Sådan scorer du” afholdt af årets sexist. Fordi mænd intuitivt tænker, at hvis jeg kan få kvinder til at komme igen og igen og igen, behøver jeg ikke at bekymre mig om det hun ved, som jeg ikke ved. Det blik som fodrer tvivlen, tærer egoet, knuser fallos og får stemmen til at skælve gør, at den gængse mænd ikke forstår, hvorfor der stadig diskuteres feminisme. De kan jo slippe afsted med ALT.

De moderne mænd kan ikke tackle det, som hun ved, de ikke ved. Deres manddom blev formet i en tid, hvor man skulle holde kæft i klassen, så pigerne kunne sige sin mening. Drengene talte i korte sætninger og pigerne i lange. Et tidspunkt i niende klasse opdagede jeg, at den pige jeg var inderligt lun på, havde noget kørende med en ældre fyr. Han var ikke så gammel, efter pålydende, men gammel nok til at fodre mig med med erkendelsen: hun kan så meget, jeg ikke kan. Og når man endeligt overstår teenage-byrden og rejser gennem de rastløse tyvere og forfiner ens kunnen og erobrer flere og flere piger, opdager man: nu kan man, men man ved stadig ikke dét, som hun ved.

Så er der er dage, hvor man ikke gider. Ikke orker. Ikke ænser at andre eksisterer. Og pludselig er der en kvinde, der pludselig smiler. Hvad kan de nu se, som jeg ikke kan se?

Mænd er konstant optagede af det hinsides, det uopdagede, det forjættede land: om det er kussen eller paradis.

Med tiden bliver man klogere, mere behersket. Det sker ikke for alle – der vil altid være hulemanden, der insisterer på at sende dic-pics som en slags social media Tourettes. Undgå for alt i verden at blive den mand. Det er blot patetisk.

Men for de ædlere sind: Man vokser. Man fornemmer verden omkring sig.

Så lærer man teknikker. For at spore sig ind. Lige akkurat ind under huden. Trænet som en hund, der jager trøfler. Som Jokeren der desperat forsøger at finde Bat-hulen. Man lærer at sige de rigtige ting. Så lærer man, at det generiske lort ikke fungerer. Og som en hund, der bliver irettesat af sin ejer, fortsætter den endeløse dressur. Man bliver erfaren, men ikke klogere. Man kigger stadig på ejeren, og undrer, ”Hvad i alverden ved de, hvad jeg ikke ved?”

Det ordløse og usagte er forførelsens passagerer.

Så rammer man nirvana: den perfekte sætning, den skarpe teknik! Nu ved du noget, andre mænd ikke ved, og det er en fin trøstepræmie. Nu ved, du at du skal:

Lytte.
Holde pause.
Kigge men ikke stirre.
Holde afstand.
Lytte og se efter en åbning.
Have tålmodighed.
Udvise manerer men ikke for mange.
Udstråle og udvise forsigtig og kalkuleret magt.

Og nu er du tættere på det, hun ved, som du ikke ved. For alle de kræfter og evner og kunnen en mand skal bygge i jagten på det modsatte køn, har hun, siden en alder på 14-15 år, bygget et værn for at afværge mænd, som konstant prøver og prøver og prøver og prøver… mænd som hellere vil jage end forstå.

Men det er O.K. hun ved noget, du ikke ved. Det ordløse og usagte er forførelsens passagerer. Det er derfor præster stadig studerer biblen. Mænd er konstant optagede af det hinsides, det uopdagede, det forjættede land: om det er kussen eller paradis. Begge kan forveksles…

Fordyb dig i det du ved, gerne vil vide, og stop med bekymringen om alt det, du ikke ved. Ingen sexologer eller coaches kan fortælle dig det. De kan give dig teknikker og øvelser, men de kæmper selv med en kvinde, som ved noget, de ikke ved. Erkend at det du i virkeligheden ved, er at du ikke ved noget.

Du kan forsøge herfra til evigheden. Du kommer ikke til at opdage den hellige gral. Så fortsæt med at kigge. Og læn hovedet sidelæns. Nu bluffer du, at du ved noget. Velkommen i klubben.