Kære mor. Husker du? Da raketterne regnede ned over os? De kaldte vores hjem Mellemøstens perle. Friheden sang sine frelsende salmer. Friheden frigjorte dit hår, gav dig valget mellem at tildække eller blotte det for den gudsbenådede himmel. Husker du? For jeg var lige kommet til verden. Livet var få måneder gammelt. Sekunderne var friske, som bladene der sprang ud i Beiruts stræder. De kristne talte fransk – muslimerne nægtede. Et folk. En historie. Men et had som ulmede.