I skrivende stund er det mandag. Vejrguderne har malet himlen grå, og vejrprofeterne forudser regnskyld. Det er altid påfaldende, når man opdager i hvor høj grad vejret i Danmark, agerer som metafor – eller katalysator – for ens sindstilstand; vi er enten i blæstens, regnens, varmens eller kuldens nåde. Der er alt for mange dage, hvor man selv skal løfte sin krop – løfte optimismen; der er for mange dage, hvor man skal hejse sin rygrad, og ikke lade sig påvirke af vejret.

Vores indre stemme har meget at sige om vores valg. Men skal du stole på den?


Din indre stemme har travlt med at navigere dig. Men din fortæller er trænet af tidligere fejltagelser og traumer. Hvis du var ved at drukne som barn, er din naturlige impuls at holde dig fra vandet.
Din indre stemme er fortælleren i dit liv. Som i en form for levende film dikterer den dine replikker, dine tanker, dit selvværd, din bedømmelse af omverdenen, din etik og din moral. Den tvinger dig til valg. Den løser dilemmaer for dig. Med blandet succes. Tonen af din indre fortæller er afgørende for filmens plot: vil du få helten eller heltinden, vil du få en højere stilling, var din far velmenende eller uretfærdig? Det interessante ved vores indre fortæller er, at vores frygt eller utilstrækkelighed ofte kommer med svarene.