35

I stuen åbnede min mor en skuffe fyldt til bristepunktet med fotoalbums. Fra dengang billedet var på film og Danmark var ny. Det var en interessant form for ransagelse at gense sig selv som barn efter et årti. Der var jeg, i mine fars arme, i Damaskus i 1982. Der var jeg i tweed i 1985 i et pasfoto fra Damaskus. Fra dengang verden var ung. Siderne passerede. Straks var vi i 1987. I en ny verden. I Danmark. Hvert billede sprang måneder eller år frem. Og den unge, fremmede dreng på billedet — den dreng jeg engang var — blev ældre og mere introvert. Verden lå ikke udenfor men på et stykke papir for enden af en kuglepen.

Minderne bliver trætte og nostalgi er for de dødelige.

Verden har mistet sin uskyld. 35 virker som en tinde, hvorpå huden er hårdere, men hvor kærligheden ses ganske sjælden. Det er, formentlig, af den årsag, at man holder fast, kort efter håndfladen har strejfet hendes kind. Minderne bliver trætte og nostalgi er for de dødelige. 35 er en stærkere anerkendelse af, at dagene bliver færre. Men det er en smuk ting. Tiden oplever en forvandling. Tiden bliver det kostbareste, du bærer på kroppen.

I det femogtredivte år i mit beskedne liv, delte jeg Cava og jordbær med min elskede. Og jeg kunne ikke være lykkeligere. 400 lykønskninger glødede min telefon fra 400 forskellige mennesker. Nogle af dem kender man, fordi de værdsætter ens ord. De ord som er resultatet af en smuk barndom, en prøvende pubertet og en overvejende introvert ungdom. Andre kom fra mennesker, som — mod alle odds — stadig holder af en.

Jeg kan være et røvhul. Jeg kan være arrogant. Jeg kan være modtagelig. Men hvad jeg aldrig er, og aldrig bliver, er et utaknemmeligt skarn. Utaknemmelighed tilhører det tomme menneske. Hvilket jeg er ikke er. Det skyldes, udelukkende, menneskerne tættest på mig. Og, bestemt ikke mindst, mine læsere.

Tak for lykønskningerne.

PS. The working author needs gold:

Denne blog er fri for reklamer eller sponsoreret indhold. Sådan som det frie, skrevne ord bør være. Hvis I vil støtte sådan en blog med sådan en mission, donér endelig et valgfrit beløb. En forfatter elsker anerkendelse, men han har også brug for guldet.

Donér nemt via Paypal