Det er umoderne at lade sig begrænse. Det mantra kender vi efterhånden alt for godt. Det mantra bliver også ivrigt gentaget af den seneste generation af sexologer, og andre ”underlivs-eksperter”, som mener at frit (partner)valg bør være en obligatorisk del af et moderne forhold. Hvis du er monogam, eller er tilhænger af monogami, er du en dinosaur i et landskab af liderlige rovdyr, der har sin helt egen parringsfest.

Jeg har det oprigtig dårligt med det her. Ikke med at udlevere min kæreste, men fordi jeg skal indrømme, at jeg har taget fejl. Ikke med alt men kun med visse ting – gudskelov. Men det er stadig en forfærdelig erkendelse for en mand på 35 at bevidne at ens noget yngre kæreste, har en bedre taktik, fremgangsmåde og kløgt hvad angår omgængelighed og det at fungere i et forhold.

Han burde have stoppet monologen nu, men han bliver ved. Jeg er til et event: androgyne duller, som lige har undsluppet pubertetens kæde af komplekser, står og nikker til de voksnes samtaler mens de tømmer fri bar. Det er endnu et typisk københavner-event – endnu et blandt metastasen af tilflytter-tjekkede sammenkomster hvor groupies dukker op i en tåge af forloren nonchalance og sammenligner garderobe.